søndag den 8. november 2015

Diana Gabaldon, Outlander - Den engelske kvinde

Billedresultat for outlander bog

Gyldendal

Sværd, kærlighed og mænd i kilt, er hovedingredienserne i Diana Gabaldons roman Outlander, som er solgt verden over. Den engelske kvinde er den første bog i en serie på 8.

Efter krigen, nyder sygeplejersken Claire en velfortjent ferie, i det skotske højland sammen med sin mand. En dag da Claire alene vandre rundt på heden og kigger på blomster og planter, træder hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Det sender hende fra 1945 på en tidsrejse tilbage til 1743, hvor hun lander midt i den farefulde kamp mellem den skotskeklan MacKenzier og rødfrakkerne fra den engelske hær. 

Den engelske kvinde er en spændende bog, fyldt med flotte beskrivelser af det skotske landskab og livet i 1700 tallets skotland, hvor kamp med svær, helbredelse med urter og heksejagt var hverdag.

Jeg var fanget fra starten, syntes virkelig godt om blandingen mellem spænding, kærlighed og livet i skotland. Og glæder mig til at efterfølgerne udkommer på dansk.

Outlander, den engelske kvinde er lavet til en tv-serie, første sæson vises på viaplay